





21-årige Kristian Arnstad bed sig aldrig for alvor fast som en profil for AGF i sin første sæson, men det er nordmanden nu godt i gang med at lave om på.
Arnstad har vist gode takter i den nye sæson, og mandag aften kom en foreløbig kulmination med et flot solomål samt et oplæg fra den dynamiske midtbanespiller.
- Som vi også så her, er han en dygtig spiller med en god teknik. Vi har snakket om, at han manglede at få lavet assists og mål, og nu fik han én af hver, så det var dejligt at se, siger Jakob Poulsen.
Anfører Patrick Mortensen er enig med sin cheftræner.
- Individuelt er der nogle toppræstationer. Der er sateme mange, der spiller en god kamp – hvis ikke alle.
- Vi har nogle spillere, som individuelt kan noget voldsomt. Jeg synes, Kristian Arnstad var vanvittig i denne kamp, siger Mortensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Angriberen, der også selv kom på tavlen, fortsætter:
- Jeg er virkelig glad for, at vi får bakket den præstation mod FCK op med endnu en god præstation.
- Jeg føler, at vi er en flok fodboldspillere, der løber og har det virkelig sjovt på banen og offensivt lader kreativiteten tage over.
- Vi tænker ikke så meget, men spiller bare, og så arbejder vi stenhårdt defensivt, hvilket er en rigtig god kombination, siger Patrick Mortensen.
AGF er nummer fire i Superligaen og får i næste runde besøg af Vejle.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
AGF
3F Superliga



























