
Arsenal skulle ifølge Mikel Arteta have spillet i overtal mod både Manchester City og Newcastle.
Det fortæller cheftræneren på pressemødet efter 1-0-sejren over Newcastle ifølge The Guardian.
Arteta henviser først til situationen efter 74 minutters spil i lørdagens opgør, hvor Nick Pope endte på noget af en skovtur og til sidst nedlagde Viktor Gyökeres.
Forseelsen gav et gult kort, men det er altså helt forkert ifølge Arsenal-træneren.
- Jeg er nødt til at sige, at i min optik er det et klokkeklart rødt kort. Jeg har set situationen ti gange, og hvis du nogensinde har spillet fodbold, ved du, at det er et tydeligt rødt kort, siger Mikel Arteta.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han mener desuden, at Manchester Citys midtstopper Abdukodir Khusanov skulle have været udvist i guldkampen for en uge siden, som The Gunners tabte 1-2.
- Det er anden gang på to kampe, fordi imod Manchester City drev Kai Havertz frem og blev nedlagt af Khusanov ved stillingen 1-1.
- Titlen er på spil, og det var et rødt kort, venner. Det er de marginaler, der er, og forhåbentlig ændrer det sig snart, siger Arteta.
Arsenal er á point med City i toppen af Premier League, men The Citizens fører grundet en bedre målscore.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Manchester City
Arsenal
Newcastle
Premier League




































