2022-08-04 16:45:08

Arteta om Jesus: Hans mentalitet smitter

Mikel Arteta har kun roser til over for Gabriel Jesus, som han blandt andet beskriver som et enormt talent og med en smittende mentalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mikel Arteta og Arsenal har forud for den kommende sæson været på rov i Manchester City, hvor de blandt andet har hentet Gabriel Jesus til angrebet.

Og den brasilianske angriber har imponeret i træningskampene, hvor han har scoret syv mål i fem kampe – senest et hattrick mod Sevilla.

Og Arsenals spanske cheftræner har da også kun roser til overs for sin nye angriber.

- Den rolle, Gabriel får her, er meget anderledes end den, han havde i sin seneste klub. Derfor skal han tilvænne sig og have noget tid.

- Han har gjort det fantastisk. Vi er overrasket over, hvor hurtigt han har gjort det, men vi er nødt til at dele det ansvar.

- Han er et kæmpe talent. En spiller med en mentalitet der smitter, og han kommer til at give os meget. Men det er en holdsport i sidste ende, fortæller Arteta på et pressemøde ifølge Sky Sports.

Jesus, Arteta og Arsenal tager hul på den nye Premier League-sæson fredag aften, hvor de møder Crystal Palace på udebane.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0