3F Superliga -Asante: Helsingørs FCK-kamp er en advarsel
2018-03-17 17:00:01
Foto: Getty Images

Asante: Helsingørs FCK-kamp er en advarsel

FC Helsingør var tæt på at få et point på udebane mod FCK og den præstation står til advarsel for FC Nordsjælland, som skal levere på toipniveau for at vinde, mener Ernest Asante.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland møder FC Helsingør på udebane i sidste runde af Superligaens grundspil. Kampen spilles på Helsingør Stadion, selvom oprykkerne tidligere på foråret har måtte rykke hjemmekampe FCN's hjemmebane i Farum.

Kasper Hjulmands tropper er på papiret favoritter, men de har respekt for modstanderen. Ernest Asante henviser til Helsingørs seneste kamp, hvor de var minutter fra at få point med fra Parken.

- Jeg så Helsingørs kamp mod FCK i Parken i mandags, og deres spil i den kamp gav os en advarsel om, hvad der venter på søndag. Det bliver svært på deres bane, og vi skal være helt på toppen som hold for at vinde, siger han til klubbens hjemmeside.

- De har mange gode spillere og lidt en spillestil som os. Vi skal ikke give for mange chancer væk, for de er målfarlige nok. Det viste de mod FCK, og det er måske en fordel for os, at vi lige fik set det. Vi skal præstere på vores topniveau for at vinde, og det er en vigtig kamp for os. Vi har brug for også at få de tre point med til Mesterskabsspillet.

FC Nordsjælland vandt det første indbyrdes møde med FC Helsingør, hvor netop Asante blev matchvinder i 1-0-sejren.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce