2021-05-15 23:38:02

Askou tror på spilletid til bænkede forsvarere

Peter Nymann og Rune Frantsen ved ikke, hvad fremtiden bringer i AC Horsens, men træner Jens Berthel Askou tror på, at de to forsvarere får flere minutter på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AC Horsens' Peter Nymann har kontraktudløb med klubben 30. juni, mens Rune Frantsen har kontrakt året ud, men ingen af spillerne ved endnu, om fremtiden ligger i Horsens.

Det siger de to spillere ifølge Vejle Amts Folkeblad efter et forår, hvor der har været begrænset med spilletid.

For siden årsskiftet har Rune Frantsen blot spillet sammenlagt 26 minutters fodbold mod Odense og Vejle Boldklub, mens foråret har budt på 571 minutter til Peter Nymann i 13 ud af 16 mulige 3F Superliga-kampe.

Horsens-træner Jens Berthel Askou siger til avisen, at de to spillere ikke har fået flere minutter, da konkurrenterne har præsteret godt på banen.

- De er begge ramt af, at Jacob Buus og Nikolas Dyhr har præsteret på et meget højt niveau. Vi så det senest i kampen mod Lyngby, da de var med i tre af vores mål. Rune Frantsen var så oven i ramt af sygdom til kampen i Lyngby, så derfor var han ikke med til den kamp, siger Jens Berthel Askou til avisen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Askou tror på spilletid til bænkede forsvarere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg tror dog på, at de to nok skal få spilletid i vores resterende kampe.

AC Horsens har tre kampe tilbage af sæsonen, hvor klubben allerede er rykket ned. 

Næste opgør er søndagens kamp på udebane mod AaB. Den kamp spilles klokken 14:00 på Aalborg Portland Park.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce