





38-årige Lionel Messi har slået rekorder på stribe igennem en lang karriere, og nu kan endnu én føjes til listen.
Messi kan således kalde sig den spiller med allerflest assists på tværs af alle herrelandshold.
Natten til onsdag dansk tid lagde Messi op til to scoringer i Argentinas 6-0-sejr over Puerto Rico, og det var Messis assist nummer 59 og 60.
Derfor overhaler Messi sin tidligere holdkammerat Neymar, der visse steder står noteret for 59 assists for Brasilien, mens Goal har ham på 58 af slagsen, hvilket Landon Donovan også nåede for USA.
Artiklen fortsætter efter billedet

Uanset hvad er Messi nu alene i spidsen.
Lægger man assists på landshold og forskellige klubhold sammen, er Lionel Messi nu på hele 398 af slagsen igennem karrieren og nærmer sig altså også her et skarpt hjørne.
For Argentina har Messi scoret 114 mål i 195 optrædener.
Leo Messi's 𝟔𝟎𝐭𝐡 international assist saw him pass Neymar for most all-time men's international assists 🤝 pic.twitter.com/bj3uYdZgKY
— B/R Football (@brfootball) October 15, 2025

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum
Drømmeklubben | Afsnit 7Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!
Læs mere
Venskabskampe
Argentina

































