



Aston Villa fortsatte den dårlige sæsonstart i de første minutter af søndagens opgør mod Fulham.
Gæsterne fra London fik en drømmestart på opgøret. Efter tre minutter kom de foran på en hjørnesparksscoring.
Raul Jimenez dirigerede fornemt bolden over i sidenettet, og så kunne Fulham-jublen ellers bryde løs. I en kort stund forsvandt den dog igen.
Det skyldtes et VAR-tjek for et muligt frispark begået i det lille felt. Efter et kort tjek blev det dog besluttet, at Sander Berge ikke begik en forseelse på John McGinn. Derfor kunne Fulham juble på ny.
Jimenez måtte umiddelbart efter scoringen lade sig udskifte og derfor lagde euforien sig også hurtigt.
Midt i første halvleg ville Fulham have straffespark, fordi de mente, at Matty Cash blokerede en afslutning på ulovligvis med armen. Det mente hverken VAR eller dommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

I stedet endte det med en Aston Villa-udligning. Ollie Watkins fik på fornem vis prikket bolden over Bernd Leno, og derfor stod det 1-1 ved pausen.
I anden halvleg kom Villa buldrende. De fik hurtigt scoret to mål.
John McGinn startede. Skotten tog et par berøringer, hvorefter han hamrede bolden i mål med en flad afslutning.
Emiliano Buendia fulgte hurtigt trop. Argentineren prikkede bolden i mål efter et indlæg fra venstresiden.
Målet blev det sidste i opgøret, og dermed fik Aston Villa sæsonens første Premier League-sejr.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Fulham
Aston Villa
Premier League



































