Premier League -Aston Villa-profiler er ude resten af sæsonen
2020-01-03 10:45:27
Foto: Getty Images

Aston Villa-profiler er ude resten af sæsonen

Både Tom Heaton og Wesley har pådraget sig alvorlige knæskader og er derfor ude i resten af sæsonen, oplyser Aston Villa.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aston Villa skal klare sig uden keeper Tom Heaton og angriber Wesley i resten af sæsonen. Det afslører klubben på sin hjemmeside.

De to spillere kom til skade, da Aston Villa mødte Burnley onsdag.

For dem begge gælder det, at de har pådraget sig alvorlige ledbåndsskader i deres knæ, skriver Aston Villa.

Taget skadespausernes længde i betragtning må der være tale om korsbåndsskader. Den slags betyder typisk pauser på mellem ni og tolv måneder.

Tom Heaton kom til Aston Villa fra Burnley i sommer, og Wesley kom til fra Club Brugge.

Den brasilianske angriber blev den dyreste spiller i klubbens historie. Han kostede således omtrent 195 millioner kroner.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce