






Premier League bød onsdag aften på et stort comeback, da Brighton havde besøg af Aston Villa.
Brighton kom hurtigt foran 2-0, men gæsterne kæmpede sig tilbage og vendte kampen på hovedet.
Comebacket blev startet af Ollie Watkins, som lige før pausen lavede to mål og bragte balance i regnskabet.
Først scorede angriberen efter et fladt indlæg, og efterfølgende bankede han bolden i nettet efter en perfekt stikning.
I anden halvleg fuldendte Aston Villa det store comeback.
Artiklen fortsætter efter billedet

Amadou Onana pandede først et hjørnespark i nettet ved bagerste stolpe. Efter 78 minutter var Donyell Malen først på en løs bold, som han skubbede over stregen til 4-2.
Glæde blev dog hurtigt afløst af nervøsitet, da Brighton-forsvarer Jan Paul van Hecke sparkede bolden i mål fra en position på kanten af feltet. Det var hollænderens anden scoring i kampen.
Brighton jagtede en udligning, men det viste sig at være forgæves.
Dermed vandt Aston Villa 4-3 i et medrivende opgør. Du finder stillingen i Premier League her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Aston Villa
Brighton
Premier League

































