Atalanta solgte sidst i transfervinduet den 18-årige Amad Diallo til den engelske storklub Manchester United, og det salg kan få afgørende betydning for Serie A-klubbens videre færd.
Det mener præsident Antonio Percassi, der fortæller om salget, hvis forhandlinger har strukket sig over lang tid.
- Forhandlingerne varede næsten et år, og man kan mærke, hvordan de arbejder med enorme kræfter. Salget leder til, at vi kan bygge klubben videre op, og den styrker alles arbejde, siger han til avisen L'Eco di Bergamo og tilføjer handlens vigtighed:
- Vi kunne ikke undvære den handel. Hvis knægten bliver stor, så får vi anerkendelse, og hvis han ikke er heldig, så er vi beskyttet (med transfersummen, red.).


Manchester United
Atalanta
Serie A





















