Copa del Rey -Athletic gik i pokalfinalen efter forlænget
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-03-04 23:36:42
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Athletic gik i pokalfinalen efter forlænget

Torsdag aften spillede Athletic Club sig i pokalfinalen i Copa del Rey, efter holdet vandt med 2-1 over Levante i forlænget spilletid på et langskud fra Alejandro Berenguer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden semifinale

FT

LEV

1 - 2

BIL

17'
10
Roger Marti
Mål
30'
11
Raul Garcia
Mål på straffe
112'
12
Alex Berenguer
Mål

Levante tog torsdag imod Athletic Club i semifinalen i Copa del Rey. Onsdag havde Barcelona spillet sig i finalen, efter de leverede et flot comebacket mod Sevilla.

Første opgør i Baskerlandet var endt med 1-1, så derfor stod begge hold med gode kort op hånden for at gå videre.

Raul Garcia fik opgørets første store mulighed, da han blev spillet alene med Aitor Fernandez, men den rutinerede angriber sendte sit forsøg forbi mål.

Derfor bragte Levante sig i front på deres første chance. Jose Luis Morales lavede tunnel, og sendte Rochina i dybden. Han fandt Roger Marti foran kassen, som i to forsøg scorede til 1-0 for hjemmeholdet.

Der gik dog ikke længe før, at Athletic fik udlignet. Oscar Duarte dummede sig i feltet, og dommeren pegede på pletten.

Derfra svigtede Garcia ikke, da han smaskede bolden op i hjørnet til 1-1.

Som kampen skred frem sad Levante mere og mere på spillet, men det var Athletic, som var farligst foran mål.

Anden halvleg bød på gode chancer til Raul Garcia igen og Alejandro Berenguer. Begge spaniere fik begge overplaceret deres forsøg, som sneg sig tæt forbi stolperne. 

Opgøret sluttede 1-1, ligesom holdenes første møde, så nu skulle kampen afgøres i forlænget spilletid.

Her kom afgørelsen efter 112 minutter. Berenguer tog chancen fra distancen. Hans skud tog en afretning på Ruben Vezo, som fuldstændig snød Aitor i målet, da skuddet sejlede ind i den modsatte side.

Derfor skulle Levante nu score to gange på de sidste minutter, hvis de skulle i finalen.

Selvom Levante satsede det hele til sidst, så var de ikke i nærheden af at få bragt spænding tilbage i kampen.

Derfor mødes Barcelona og Athletic Club i pokalfinalen i dette års Copa del Rey-turnering d. 17 april. 

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden semifinale

FT

LEV

1 - 2

BIL

17'
10
Roger Marti
Mål
30'
11
Raul Garcia
Mål på straffe
112'
12
Alex Berenguer
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce