- Forlad os eller bliv, du har mistet vores respekt.
Ordene står skrevet på en mur i Bilbao, hvor der hidtil har været et vægmaleri af Nico Williams sammen med sin bror Inaki samt den Athletic Club-ikonet Iker Muniain.
Men som en direkte konsekvens af de tiltagende rygter om Nico Williams' skifte til Barcelona, er vægmaleriet blevet vandaliseret, således det blot er Inaki Williams og Iker Muniains, der nu fremgår på muren.
Nico Williams ansigt er blevet fjernet og erstattet med det markante budskab om en svunden respekt.
Handlingerne får nu Athletic Club til at reagere.
I en pressemeddelelse retter La Liga-klubben hård kritik af gerningsmændene, der ifølge klubben ikke længere kan betragte sig selv som tilhængere af Athletic Club.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En klubs værdighed afspejles også i den måde, den beskytter sine egne på. Derfor repræsenterer de, der har slettet billedet af Nico fra kunstneren Carlos Lopez' vægmaleri i Barakaldo, ikke Athletic.
- Og hvis de tror, at de er en del af vores familie, skal de vide, at de tager fejl: at vise manglende respekt for en af vores egne er at vise manglende respekt for Athletic selv, lyder det i pressemeddelelsen.
Athletic Club udtrykker forståelse for, at de mange rygter om Nico Williams skaber uro hos fansene, men klubben opfordrer til, at man stadig opfører sig ordentligt.
- At være Athletic-fan er også at vide, hvordan man bevarer roen. At forsvare Athletic er at handle med respekt, ikke at lade sig provokere eller miste sin høflighed.
Afslutningsvis understreger Athletic Club, at man allerede har taget kontakt til kunstneren bag vægmaleriet med henblik på at restaurere Nico Williams på muren.
Du kan se det vandaliserede vægmaleri nedenfor.
La imagen de Nico ha sido borrada en la madrugada de este domingo del mural que compartía con su hermano Iñaki en Barakaldo pic.twitter.com/pJ00GW8T0w
— Gerard Romero (@gerardromero) June 22, 2025

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Athletic Club
La Liga
































