Antoine Griezmann er en stor profil for Atletico Madrid og har flere gange været rygtet væk.
Et skifte i januar kommer dog ikke på tale, understreger klubbens præsident Miguel Gil Marin.
- Vi havde store anstrengelser i sommer langt udover klubbens sædvanlige muligheder, så det er umuligt, at han forlader holdet før sommer.
- Vi har kæmpet hårdt for at forene Griezmann og Diego Costa, og det vil være godt for de to at kæmpe sammen. Det vil være godt for Atletico, og det vil være godt for træneren, siger Marin til den spanske tv-station Mega ifølge Sky Sports.
26-årige Antoine Griezmann har kontraktudløb med Atletico Madrid i sommeren 2022.


Atletico Madrid
La Liga



























