Copa del Rey -Atletico cruisede videre med samlet 7-0
2018-01-09 21:21:00
Foto: Getty Images

Atletico cruisede videre med samlet 7-0

Vitolo scorede sit første mål for Atletico Madrid, der nemt cruisede videre i Copa del Rey med en 3-0-sejr og dermed samlet 7-0 over Lleida fra den tredjebedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden ottendedelsfinale

FT

AMA

3 - 0

LLE

57'
10
Yannick Carrasco
Mål
74'
20
Kévin Gameiro
Mål
81'
30
Vitolo
Mål

Med en 4-0-føring på tavlen fra første opgør tillod Diego Simeone sig at stille reservespækket op, da Atletico Madrid tirsdag spillede returkamp i Copa del Rey mod Lleida fra den tredjebedste række.

Første halvleg bar præg af den manglende spænding, og der manglende således både nerve, mål og særligt mange chancer i de første 45 minutter, hvor Diego Costa misbrugte den største chance.

Den tilbagevendte angriber har karantæne i de kommende ligakampe, så han spillede en times tid tirsdag og efter 57 minutter spillede Costa et-to med Yannick Ferreira-Carrasco, der endte med at sparkede bolden fladt i nettet midt for mål efter Costas forarbejde.

Efter 75 minutter driblede indskiftede Angel Correa mod baglinien efter et indkast, og herfra fandt han ligeledes indskiftede Kevin Gameiro, der satte indersiden på og fordoblede værternes føring.

Kort efter smækkede Fernando Torres efter en god vending midt på banen en lang bold frem mod startdebutanten Vitolo, der kvitterede ved at hugge kuglen i nettet til 3-0, hvorved opgøret også sluttede.

Atletico har med 7-0 samlet som de første booket billet til Copa del Reys kvartfinaler. De resterende syv deltagere findes i løbet af de kommende par dage.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - anden ottendedelsfinale

FT

AMA

3 - 0

LLE

57'
10
Yannick Carrasco
Mål
74'
20
Kévin Gameiro
Mål
81'
30
Vitolo
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce