
Atletico Madrid er inde i en rigtig skidt periode, og onsdag aften løb mestrene ind i et sensationelt nederlag til Levante, som er placeret på en sidsteplads i La Liga.
Nederlaget var et nyt lavpunkt, men midtbanemotoren Marcos Llorente var efter kampen sikker på, at Atletico snart vender tingene. Det fortalte han til Marca.
- Sensationer er altid noget skidt, det er klart. Vi skal ændre tingene, og det afhænger kun af os selv. Vi tænker allerede på at vende det i den næste kamp.
- Fodbold er kompliceret. Lavere placerede hold kan gøre det svært for dig. Det sker ofte, og er hvad det er. Vi skal have ændret tingene, der er vores job. Jeg er sikker på, at vi kommer til at vende det, udtaler Llorente til Marca.
Artiklen fortsætter efter billedet

Llorentes udtalelser bakkes op af målmand Jan Oblak, som delte skuffelsen.
- Det er et svært øjeblik, men vi skal alle forbedre os.
- Vi skal alle sammen give meget mere for at komme med i næste sæsons Champions League. Vores placering er alarmerende. Det er ikke den placering, vi forventer at være på. Vi bliver nødt til at hæve niveauet, hvis vi skal med i næste sæsons Champions League, understreger Oblak over for Marca.
Atletico Madrid er aktuelt placeret på en femteplads i La Liga med 39 point efter 24 kampe.