Atletico Madrid fik tre point via en 1-0-sejr over Espanyol, men sejren blev dyrekøbt.
Den rutinerede stamspiller Tiago måtte udgå i første halvleg, og han blev straks sendt på hospitalet for at blive scannet. Og nu ligner det en længere pause for portugiseren.
Efter kampen skriver Atletico Madrid på sin Twitter-profil, at den 34-årige midtbanespiller har en fraktur på sit højre skinneben. Klubben melder ikke noget om tidsperspektivet på skaden.
Tiago har været i Atletico Madrid siden januar 2010 og for det meste været fast mand på midtbanen i hovedstadsklubben.