Champions League -Atletico-slider tror på sensationen mod Bayern
2016-04-26 10:28:01
Foto: Getty Images

Atletico-slider tror på sensationen mod Bayern

Atletico Madrids Augusto Fernandez kalder Bayern München favoritter, men tror på avancement i Champions League-semifinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Atletico Madrid står foran en stor opgave, når holdet skal op imod Bayern München i semifinalen i Champions League.

Atleticos Augusto Fernandez kalder Bayern favoritter, men tror samtidig på, at Atletico kan levere sensationen.

- Alt peger på, at Bayern er favoritter, men vi kan drømme. Jeg ved, at vores fans drømmer, og tilhængerne håber, vi kan gøre det. Holdet deler den drøm, og vi vil gøre alt for at gøre tilhængerne glade, siger Fernandez ifølge Marca.

- I fodbold er der forskellige måder at spille på; Bayern har deres, og vi har vores. De er en meget stærk modstander, som har opnået meget markante ting. De har nogle virkelig gode spillere, som vil forsøge at vinde.

Augusto Fernandez blev hentet til Atletico Madrid i vinterens transfervindue og har spillet tre af fire Champions League-kampe dette forår.

Annonce
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce