2024-12-21 23:02:06

Atletico stjal sejren til sidst i Barca-brag

Atletico Madrid stjal sejren helt til sidst, da Alexander Sørloth scorede til 2-1 i tillægstiden i et La Liga-topbrag, som Barcelona dominerede med spil og chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BAR

1 - 2

AMA

30'
10
Pedri
Mål
60'
11
Rodrigo De Paul
Mål
90'
12
Alexander Sørloth
Mål

Hansi Flick havde taget konsekvens af Barcelonas 0-1-nederlag i sidste weekend til Leganes. Den tyske træner havde valgt at bænke sommerindkøbet og EM-vinderen Dani Olmo til lørdagens topkamp i La Liga mod Atletico Madrid.

De to hold lå før kampen side om side med 38 point. Atletico Madrid har dog spillet en kamp mindre end FC Barcelona. Real Madrid lå et point efter på 37.

Ingen af holdene havde altså rigtig råd til at smide point.

Barcelona satte sig på spillet fra kampens start, hvor det lykkedes dem at etablere et pres, som Atletico formåede at modstå indledningsvist.

Men efter en halvtimes spil kombinerede Pedri med Gavi og fik hjemmepublikummet til at eksplodere, da han satte bolden forbi Jan Oblak til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Atletico stjal sejren til sidst i Barca-brag
Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

I starten af anden halvleg var formstærke Raphinha tæt på at fordoble Barcas føring med et vip over Oblak, men overliggeren reddede Atletico.

I stedet fik Atletico udlignet et øjeblik senere, da den argentinske midtbaneslider Rodrigo De Paul smækkede en mislykkede clearing fra Marc Casado i nettet.

Og stik mod spil og chancer var Atletico på 1-1. 

Bænkede Dani Olmo kom ind efter 64 minutter, da Hansi Flick igen skulle jagte et føringsmål.

Atletico stod generelt lavt i kampen i bedste Diego Simeone stil, og Barca havde svært ved at nedbryde den stærke defensiv.

Sejrede helt til sidst

Et kvarters tid fik Barcelona en gylden mulighed for at snuppe alle tre point, da Ferran Torres lagde bolden på tværs for målræven Robert Lewandowski, der meget ukarakteristisk sparkede forbi bolden fra få meter.

Efter 85 minutter brød altid farlige Raphinha igen igennem, men brasilianeren kom ud i en spids vinkel og for tæt på Oblak, der igen reddede Atletico. Slovenieren var klart banens bedste spiller for Madrid-klubben.

Og i kampens femte tillægsminut lykkedes det Atletico Madrid, at stjæle alle tre point med hjem til hovedstaden.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Alexander Sørloth blev helten, da han bankede bolden i kassen ved bagstolpen efter et kontraangreb.

Med 2-1-sejren er Atletico alene på førstepladsen med 41 point i La Liga.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 18. runde

FT

BAR

1 - 2

AMA

30'
10
Pedri
Mål
60'
11
Rodrigo De Paul
Mål
90'
12
Alexander Sørloth
Mål
Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce