FC Augsburg har gang i oprustningen til den nye Bundesliga-sæson, og klubben har nu hentet to spillere, som skal hjælpe i bestræbelserne på et bedre resultat end den 13. plads, det blev til i sidste sæson.
Det drejer sig om den 23-årige østriger Michael Gregoritsch, som Augsburg henter i Hamburger SV, og den 19-årige venezuelaner Sergio Córdova, som kommer til klubben fra sit hjemlands Caracas FC.
Begge spillere er blevet udstyret med kontrakter, der på papiret kan holde dem i Augsburg i de kommende fem år.
Michael Gregoritsch spillede i sidste sæson 30 kampe for HSV og scorede fem mål, mens Sergio Córdova spillede fire kampe for sin klub i Venezuela, hvor han har 17 optrædender på U20-landsholdet på cv'et.


Augsburg
Hamburger SV
Caracas
Bundesliga
1. Division






























