Auri Skarbalius blev i sommeren 2015 ansat som U19-cheftræner i Brøndby, men til sommer er det slut for klubikonet.
Skarbalius overlader nemlig til sommer tøjlerne til den hidtidige assistenttræner Frederik Birk.
- Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Auri i to år, hvor han har fungeret som ikke blot lærermester og stor inspirationskilde, men også en rigtig god ven efterhånden. Så det er da også vemodigt at skulle sige farvel til Auri, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til selv at skulle stå i spidsen for holdet, siger Birk til klubbens hjemmeside.
Frederik Birk har været i klubben siden 2014 og stod sidste forår i spidsen for U19-holdet, da Auri Skarbalius overtog tøjlerne på førsteholdet efter Thomas Franks fyring.