2021-02-25 07:52:49

Avarta henter forsvarer på Amager

Avarta henter forsvarsspilleren Frederik Kragh i Amager-klubben B1908.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avarta har forstærket sig forud for den spændende halvsæson i 2. division.

Den 26-årige forsvarsspiller Frederik Kragh er således ny mand i Espelunden frem til sommer, meddeler klubben på sin hjemmeside.

Kragh kommer til fra Danmarksserie-klubben B1908, og han har et godt kendskab til Avarta på forhånd.

- Jeg har flere gange mødt Avarta som modstander, hvor det har været et rigtig svært hold at møde, og det må der være en grund til, siger Frederik Kragh til klubbens hjemmeside.

- Jeg hørte samtidig, at Marc (Thevis, red.) var her, som var min træner, da jeg var U19-spiller, og jeg har aldrig været bedre end i min U19-tid. Nu er jeg rigtig glad for at være en del af et ung og energisk hold, og jeg glæder mig rigtig meget til det, der venter i foråret.

Avarta ligger nummer 12 i gruppe 2, og de åbner deres forår med en udekamp mod topholdet Nykøbing FC.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0