


Thisted er allerede klar til 1. division, og Brabrand er meget tæt på den anden oprykningsplads fra 2. division denne sæson.
Avarta og Kolding er to hold med en lille chance for oprykning tilbage, og de skulle i dag præstere på udebane.
Kolding besøgte Aarhus Fremad, som tog føringen efter 23 minutter. Esben Lauridsen huggede til fra distancen, og bolden strøg i netmaskerne ved fjerneste stolpe.
Cirka fem minutter inde i anden halvleg blev føringen udlignet. Andre Jepsen bragede et frispark langt ude fra flot i kassen.
Ti minutter senere var opgøret vendt på hovedet. Igen var et godt frispark årsagen, men denne gang fordi Rune Nautrup var hurtig over en returbold og bragte Kolding i front.
2-1 blev resultatet, og det giver Kolding tredjepladsen med syv point op til Brabrand og fire runder tilbage.
Avarta besøgte Greve, der ligger sidst i oprykningsspillet. Det blev til en 3-1-sejr til Avarta, blandt andet på to mål af Thomas Christiansen.
Avarta er nummer fire, et enkelt point bag Kolding.
Thisted skulle hjemme mod Brønshøj fejre sin oprykning, og hjemmepublikummet fik, hvad de kom efter. Profilerne Sead Gavranovic, Sonny Jakobsen og Mikkel Agger gange to stod for målene, mens Christoffer Boateng pyntede, så det endte 4-1.
I en sidste kamp spillede Kjellerup og Hvidovre 1-1.


Kjellerup
Brønshøj Boldklub
Avarta
Hvidovre IF
Aarhus Fremad
Thisted FC
Kolding IF
Greve
CampoBet 2. division






















