Avarta har sikret sig bundrutineret arbejdskraft til sin bagkæde i form af 37-årige Martin Albrechtsen, som dermed bliver forenet med sin bror Jacob Albrechtsen.
- Jeg har primært valgt Avarta, fordi min bror spiller her. Hvis jeg skulle spille sammen med ham, var det nu. Jeg har fulgt Jacob de sidste år, og jeg synes, de har et godt hold. Avarta var tæt på at rykke op i sidste sæson, så jeg tænkte, det kunne være sjovt at prøve, siger Martin Albrechtsen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Jeg har også valgt Avarta for at trappe ned og få styr på kroppen – og få tid til livet efter fodbolden. Jeg ved godt, det er et par skridt ned, men det er jeg helt afklaret med. Jeg fulgte mavefornemmelsen.
Albrechtsens aftale løber for resten af 2017.


Avarta
CampoBet 2. division






























