2022-06-20 13:45:37

Avis: AGF forlanger 21 mio. kr. for Grønbæk

AGF vil angiveligt have 21 millioner kroner, hvis klubben skal overveje at sælge offensivspilleren Albert Grønbæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Albert Grønbæk koster 21 millioner kroner.

Det erfarer Ekstra Bladet, der ligesom B.T. skriver, at Aarhus-klubben har afvist et bud fra Bodø/Glimt, der eftersigende var villige til at betale 10,6 millioner kroner for midtbanespilleren.

Ifølge Ekstra Bladet har AGF dog ingen intentioner om at sælge 21-årige Grønbæk, medmindre et bud i størrelsesordenen af det dobbelte lander på deres bord. 

Det vil altså sige, at det er omkring 21 millioner kroner, der angiveligt er AGF's minimumskrav, hvis klubben skal gøre sig overvejelser om at sælge U21-landsholdsspilleren, der ifølge B.T. selv var åben for et eventyr i Bodø/Glimt.

Ekstra Bladet skriver, at det ikke ligger i kortene, at den norske mesterklub kommer til at fordoble sit bud.

Albert Grønbæk har kontrakt med AGF frem til udgangen af 2025.

26 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0