AGF har på ingen måde fået den bedste start på den nye sæson, hvor de fortsat er uden sejr i 3F Superligaen og endte i et europæisk mareridt mod upåagtede Larne fra Nordirland.
Nu er der dog angiveligt mere dårlig nyt til David Nielsen og co., da Benjamin Hvidt er blevet ramt af en slem knæskade. Midtbanespillerens korsbånd skulle nemlig være sprunget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder normalt en pause på minimum 9-10 måneder. Han burde allerede være blevet opereret. AGF har dog endnu ikke meldt noget officielt ud, og ønsker ikke at kommentere på Hvidts situation, skriver avisen.
21-årige Benjamin Hvidt har endnu ikke fået spilletid i denne sæson for AGF.