2022-08-03 11:37:52

Avis: Barca presser Braithwaite - får ikke trøjenummer

Barcelona vil ifølge Sport ikke tildele Martin Braithwaite et trøjenummer til den kommende sæson, og klubben vil vente til 31. august med at slippe ham for at presse ham til at gå gratis, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Braithwaites situation i Barcelona ser mere og mere tilspidset ud.

Sport skrev tidligere onsdag, at Braithwaite havde fortalt Barcelona, at han ikke var villig til at smutte kvit og frit, men at han kræver fuld løn for de to år, han har tilbage af sin kontrakt.

Nu melder selvsamme Sport, at Barcelona tager drastiske midler i brug over for Braithwaite - og i øvrigt også Samuel Umtiti, som også skal væk.

Barcelona har ifølge Sport meddelt de to spillere, at de ikke bliver tildelt et trøjenummer i den nye sæson, ligesom at klubben vil vente til 31. august med at sende dem til andre klubber, hvis ikke der bliver fundet en løsning inden da.

Barcelona vil med andre ord forsøge at presse Braithwaite og andre spillere til at smutte uden kompensation.

Klubben skal spare på lønomkostningerne og har derfor tilbudt Braithwaite at ophæve kontrakten, hvilket danskeren har takket nej til - han vil have sine penge.

Nu kan han blive tvunget til at blive i klubben til 11. time af transfervinduet, hvilket selvsagt ikke vil være optimalt for danskeren eller de andre Barca-reserver.

Martin Braithwaite skulle have et giga-bud på bordet fra Saudi-Arabien, hvor han kan få tredoblet sin løn i forhold til Barcelona.

53 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0