25-årige Marcus Rashford brillerer for Manchester United, og det er også blevet bemærket i det sydtyske.
Sport Bild erfarer i hvert fald, at Bayern München er meget interesseret i den 25-årige offensivprofil, der har kontrakt til sommeren 2024 på Old Trafford.
Bayern er klar over, at det vil kræve en kæmpe sum at købe Rashford fri til sommer, så tyskerne kan meget vel blive nødt til at vente et års tid, til Rashford kan forhandle med andre klubber, fordi han har under et halvt år tilbage.
United menes dog gerne at ville skrive en ny og lang kontrakt med Marcus Rashford, så han fortsætter karrieren i barndomsklubben de næste mange år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rashford har i denne sæson scoret 21 mål i 34 kampe for Manchester United i alle turneringer.
I sine seneste ni Premier League-kampe er Rashford kun gået målløs fra banen en enkelt gang.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Bayern München
Premier League

























