2022-06-26 23:48:01

Avis: Bayern ønsker 450 mio. for Lewandowski

Barcelona har angiveligt budt 250 millioner for Robert Lewandowski, og nu skulle Bayern München så efter sigende forlange 450 millioner for topangriberen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ligner efterhånden sommerens helt store transfersaga, der er i gang med at udspille sig mellem Bayern München og Barcelona angående den mulige transfer af den polske topangriber Robert Lewandowski. 

Tidligere på ugen var det fremme, at Barcelona nu skulle have afgivet et reelt bud på Bayerns stjernespiller i omegnen af 250 millioner kroner, som tyskerne skulle have afvist, men de bringer nu efter sigende et modbud. 

Således oplyser Sky Sports Germany, at Bayern er villige til at lade Lewandowski forlade München, hvis prisen kommer op i nærheden af 450 millioner for den 33-årige angriber, der har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med klubben. 

Det forlyder, at Bayerns sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, mødtes med Lewandowski og hans agent, Pini Zahavi, i onsdags på Mallorca for at vende situationen uden for mediernes søgelys. 

Her gjorde angriberen det fortsat klart, at han ønskede nye udfordringer, ligesom Bayerns chefer ikke ønsker at lade ham gå, men de lader nu alligevel til at begynde at overveje prisen for den aldrende målmager. 

28 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0