Manchester United skal finde den store tegnebog frem, hvis klubben skal lykkes med at købe Bryan Mbeumo.
The Times erfarer, at London-klubben som minimum forlanger 60 mio. pund - svarende til cirka 532 mio. kr. - for den 25-årige offensivspiller.
Flere engelske medier mener at vide, at United havde håbet på at lande en handel til en værdi af 50 mio. pund, men beskeden fra Brentford har angiveligt været, at Mbeumos pris bør matche Matheus Cunhas.
Netop Cunha blev søndag præsenteret som ny spiller i United, der efter sigende købte ham fri via en frikøbsklausul på 62,5 mio. pund.
Efter at den handel kom i mål synes Bryan Mbeumo at være de røde djævles næste transfermål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mandag berettede flere internationale medier - heriblandt The Athletic - at hovedpersonen havde givet grønt lys til United.
Derfor lader transferen nu til at afhænge af, hvorvidt United kan nå til enighed med Brentford, og for nuværende går meldingerne altså på, at der er en kløft mellem de to klubber i forhold til transfersummen.
Bryan Mbeumo har et år tilbage af sin kontrakt hos Thomas Frank og co., men aftalen indeholder optionen for yderligere en sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Brentford
Premier League























