2021-12-08 19:31:09

Avis: City lurer også på succesfuld Ajax-chef

Manchester United er allerede meldt interesseret i Erik ten Hag, men ifølge The Telegraph er Ajax-træneren også et emne i Manchester City.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pep Guardiola har kontrakt til 2023 i Manchester City, og spanieren har tidligere indikeret, at han vil forlade klubben på det tidspunkt og tage en pause.

Selvom der er halvandet år til, er arbejdet med at finde en afløser for Guardiola gået i gang, og i den forbindelse kigges der efter sigende mod Ajax.

Den store engelske avis The Telegraph skriver, at Ajax-træner Erik ten Hag er på Manchester Citys shortlist som Guardiolas afløser. Ten Hag har de seneste år haft stor succes med Ajax og nåede blandt andet Champions League-semifinalen i 2019.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Avis: City lurer også på succesfuld Ajax-chef
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

I år har Ajax vundet sin Champions League-gruppe foran Sporting, Dortmund og Besiktas med 18 point af 18 mulige, mens den hollandske storklub ligger på en øjeblikkelig førsteplads i Æresdivisionen.

Erik ten Hag er tidligere blevet sat i forbindelse med klubber som Bayern München, Tottenham og Newcastle, ligesom Manchester United for nylig blev meldt interesseret.

51-årige Ten Hag har kontrakt til 2023 i Ajax.

17 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce