Jonas Dal blev fredag præsenteret som ny Esbjerg-træner, men han tiltræder først i sit nye job til næste sommer, hvor hans kontrakt med Hobro udløber.
Men Esbjerg er ivrige efter at lave en aftale, som vil få Jonas Dal til at tiltræde hurtigere. Det skriver Ekstra Bladet, som erfarer at Esbjerg har budt 200.000 på Hobro-træneren fra nytår, men det bud er blevet afvist.
- Skal der ske noget andet, så bliver Esbjerg nødt til at komme med et bedre bud. Lige nu kan vi bare konstatere, at vi værdisætter Jonas dal helt anderledes end Esbjerg, siger Hobro-sportschef Jens Hammer Sørensen til Ekstra Bladet.
Michael Mex Pedersen fortsætter med at stå i spidsen for Esbjerg, indtil Jonas Dal er klar til jobbet.


Esbjerg fB
Hobro
3F Superliga






























