Serie B -Avis: Fredberg vil hente kontraktløse Insigne
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-07-05 17:01:00
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Avis: Fredberg vil hente kontraktløse Insigne

Ifølge Gazzetta dello Sport kigger Sampdoria på kontraktløse Lorenzo Insigne, som klubben allerede har haft en indledende dialog med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lorenzo Insigne står i øjeblikket uden kontrakt efter opholdet i Pescara, som endte med at rykke ned i Serie C.

Det kan meget vel ende med et comeback i Serie B for italieneren, som angiveligt har haft de første samtaler med Jesper Fredbergs Sampdoria.

Det skriver Gazzetta dello Sport, som oplyser, at parterne har planer om at mødes igen i den kommende uge.

Mediet skriver dog også, at det kan blive vanskelige forhandlinger, da Insigne drømmer om at spille i Serie A igen.

Massimo Coda, som var Sampdorias topscorer i sidste sæson, er færdig i klubben, og Insigne anses for at være den oplagte afløser.

Lorenzo Insigne er tilbage i italiensk fodbold, efter at han tilbragte tre år i Canada hos Toronto.

Opholdet i MLS blev dog aldrig den store succes for den 34-årige italiener, som står noteret for 54 A-landskampe for Italien.

Sampdoria sluttede på en 13.-plads i Serie B i sidste sæson.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce