Tilbage i maj berettede Bild, at Yussuf Poulsen havde fået grønt lys til at finde sig en ny arbejdsgiver i løbet af sommerens transfervindue.
Siden har der været stille omkring den 31-årige dansker, men nu skulle HSV have rettet blikket mod Leipzig-angriberen.
Det skriver Get Football News Germany og refererer til lokalmediet Hamburger Abendblatt.
Lokalavisen skulle mene at vide, at Yussuf Poulsen kan købes fri for mellem to og tre millioner euro – en pris, som HSV angiveligt vil forsøge at presse ned.
Desuden skulle danskeren være klar på at gå ned i løn, hvis det på samme tid betyder mere spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Yussuf Poulsen skulle være udset som afløser for Davie Selke, som er fortid hos Bundesliga-oprykkerne efter kontraktudløb.
Den tidligere Lyngby-spiller har været at finde i Leipzig siden 2013 og står i skrivende stund noteret for hele 425 optrædener.
Han har kontrakt med klubben frem til næste sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hamburger SV
RB Leipzig
Bundesliga

































