Pione Sisto har de seneste mange transfervinduer været en ombejlet herre, og igen denne sommer tyder det på, at kantspilleren ikke kommer til at mangle tilbud.
Ifølge BT har FC Midtjylland nu modtaget et konkret bud fra den italienske storklub Inter, som har set sig lune på den 21-årige profil, der scorede to mål i torsdagens Europa League-kamp mod Vaduz.
BT erfarer, at buddet fra Inter ikke er stort nok til, at FCM vil acceptere, og at Sisto-lejren desuden helst ser ham tage til fransk fodbold, såfremt han skifter denne sommer.
FCM's sportsdirektør Claus Steinlein vil overfor BT ikke kommentere på det konkrete bud, men bekræfter overfor avisen, at interessen for Sisto er stor, og at FCM ikke har sænket prisen på kantspilleren i forhold til sidste sommer.


FC Midtjylland
Inter
3F Superliga
Serie A




















