Allsvenskan -Avis: Malmö ophæver med utilfreds stopper
2021-02-24 17:20:12
Foto: Getty Images

Avis: Malmö ophæver med utilfreds stopper

Rasmus Bengtsson er ifølge Expressen meget tæt på at få ophævet sin kontrakt i Malmö FF, hvor forsvarsspilleren har været frosset ude på det seneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I slutningen af efteråret rettede Rasmus Bengtsson hård kritik mod Jon Dahl Tomasson og ledelsen i Malmö.

Forsvarsspilleren fortalte blandt andet, at han følte sig behandlet som en rotte, og nu ser parterne ud til at skilles.

Onsdag eftermiddag erfarer den svenske avis Expressen i hvert fald, at Malmö og Rasmus Bengtsson er nået til enighed om at ophæve kontrakten, og at det vil blive meldt ud inden længe.

34-årige Rasmus Bengtssons kontrakt stod til at løbe 2021 ud, men samarbejdet ser altså ud til at slutte et lille års tid før planlagt.

Midtstopperen står noteret for 131 kampe i Malmö-trøjen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce