







Real Madrid fik ørerne i maskinen mod FC Barcelona søndag.
Barca vandt den spanske Super Cup-finale med 5-2, og efter kampen har Aurélien Tchouaméni blandt andre fået en del kritik i de spanske medier.
Skal man tro The Athletic, er der også utilfredshed med franskmandens præstationer internt i klubben.
Det normalt pålidelige medie skriver, at dele af Real Madrids omklædningsrum har mistet tiltroen til 24-årige Aurélien Tchouaméni, som har svinget meget i niveau.
Andre i Real Madrid peger nærmere på, at midtbanespilleren rykkes rundt og ofte spiller på unaturlige positioner såsom i det centrale forsvar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Carlo Ancelotti blev efter nederlaget spurgt specifikt til Lucas Vazquez og Aurélien Tchouaméni.
- Præstationerne fra Lucas og Tchouaméni? Jeg skal ikke nævne nogen. Jeg snakker om holdet, sagde Carlo Ancelotti.
Real Madrid købte Aurélien Tchouaméni fra Monaco i 2022, hvor prisen angiveligt lød på op til 750 millioner kroner.
Siden er det blevet til 112 kampe i den hvide trøje.

Real Madrid
Supercup
































