Søndag aften inden VM-ottendedelskampen mellem England og Senegal bekræftede det engelske fodboldforbund, FA, at Raheem Sterling ikke kommer i aktion mod afrikanerne, da han er rejst hjem til London af personlige årsager.
Efter kampen, som England vandt 3-0, skriver en række medier, herunder The Guardian og The Telegraph, at bevæbnede, ubudne gæster brød ind i Chelsea-spillerens hjem i London lørdag aften, mens hans familie var til stede.
Det vides ikke, om Sterling vender tilbage til Qatar og den engelske landsholdstrup, men ifølge The Telegraph-journalisten Matt Law håber offensivspilleren på en retur efter at have set til sin familie og sikret sig, at de er i sikkerhed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter kampen mod Senegal sagde landstræner Gareth Southgate, at Sterling ville få al den tid, han har brug for, og at fodbold ikke altid er det vigtigste.
Frankrig og England mødes i kvartfinalen lørdag.