International -Avis: Varela til lægetjek i FCK lørdag
2018-12-14 20:12:26
Foto: Getty Images

Avis: Varela til lægetjek i FCK lørdag

Ifølge BT har FC København næsten færdigforhandlet en aftale med den sydamerikanske højreback Guillermo Varela, der ifølge avisen ankommer til lægetjek lørdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag lød det, at FC København var tæt på at sikre sig den 25-årige højreback Guillermo Varela fra topholdet Penarol Uruguay, der er udset som afløser for Peter Ankersen. 

Fredag skriver BT så, at handelen er så godt som afsluttet. Angiveligt lander Varela lørdag i København, hvor han skal gennemgå det obligatoriske lægetjek, hvorefter han ventes at skrive under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023. 

Varela har tidligere været på kontrakt hos Manchester United, hvor han dog ikke fik sit gennembrud. Derudover har han været udlejet til Real Madrids andethold og Eintracht Frankfurt, mens han står noteret for fem landskampe for Uruguay. 

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce