Västerås SK går på rov i B.93.
Expressen erfarer, at Allsvenskan-klubben er nået til enighed med Østerbro-klubben om et køb af den 19-årige angriber Casper Risbjerg.
Den svenske avis mener at vide, at Västerås betaler lidt over 2,9 mio. svenske kroner svarende til omkring 2 mio. danske kroner.
Risbjerg er ifølge Expressen udset som Västerås' afløser for Mikkel Ladefoged, der tidligere på sommeren blevet solgt til Lincoln City i en flot handel.
Den unge frontløber står noteret for 19 førsteholdskampe i B.93 med fire mål og en enkelt assist til følge.
Tidligere på sommeren kunne Bold fortælle, at B.93 afviste flere bud fra Sønderjyske på Casper Risbjerg.
Västerås ligger aktuelt på ottendepladsen i Allsvenskan med 26 point efter 18 kampe.
Klubben spiller igen på lørdag ude mod BK Häcken.


B.93
Västerås SK
CampoBet 2. division

























