Vejle er angiveligt få detaljer fra at kunne præsentere en ny midtstopper, hvis man skal tro Ekstra Bladet.
Avisen skriver nemlig fredag, at Vejle senere fredag kommer til at præsentere den 27-årige kroat Denis Kolinger, der sklifter fra den kroatiske klub NK Lokomotiva.
Ifølge avisen, sikrer Vejle sig underskriften foran flere Championship-klubber, og Superliga-oprykkerne har angiveligt forsøgt at hente Kolinger gennem en længere periode.
Vejle sagde for nylig farvel til midtstopperen Alexander Milosevic, der ophævede sin aftale med klubben og den afsked har fået jagten til at blive mere seriøs.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kolinger har med Lokomotiva blandt andet spillet Champions League- og Europa League-kvalifikation i denne sæson.
Han er noteret for en A-landskamp for Kroatien.
Der lader til at være noget om snakken, da Vejle på sin Facebook-side bekræfter, at klubben præsenterer en forsvarer klokken 10.00.