2022-02-25 07:51:20

Avis: Vrede PAOK-fans stjal fra FCM-bænk

En gruppe PAOK-fans stjal ifølge Ekstra Bladet fra FCM's bænk, efter de havde invaderet banen og sat kurs mod FCM-spillerne, som måtte hastes væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC Midtjylland røg sent torsdag aften ud af Conference League efter en straffesparkskonkurrence mod PAOK, og det udviklede sig lettere dramatisk.

Ifølge Ekstra Bladet stormede flere end 500 PAOK-fans banen lige efter afgørelsen, og nogle af dem satte direkte kurs mod FCM's spillere, som måtte hastes ned i spillertunnellen.

Flere genstande blev efter sigende stjålet fra FCM-bænken, hvor repræsentanter fra klubben forgæves forsøgte at beskytte det, der var efterladt.

Opgøret i Thessaloniki endte 2-1 til PAOK, og fordi FCM havde vundet første kamp i Herning med 1-0, skulle det afgøres fra ellevemeterpletten.

Her scorede Joel Andersson, Nikolas Dyhr og Victor Lind for ulvene, men en ellers velspillende Max Meyer brændte første forsøg, så PAOK vandt med 5-3 i straffesparkskonkurrencen.

Flere FCM-spillere markerede ud mod PAOK-fansene, da de scorede, hvilket kan have været med til at få sindene endnu mere i kog hos grækerne.

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0