FC Nordsjælland tygger i disse dage på et forbedret bud fra Æresdivision-klubben AZ Alkmaar på klubbens 23-årige målmand Peter Vindahl Jensen.
For nylig bekræftede FC Nordsjælland overfor bold.dk, at klubben er i dialog med flere forskellige klubber om et muligt salg af målmanden, og efterfølgende erfarede Ekstra Bladet så, at FCN havde afvist et bud fra AZ Alkmaar på 11 millioner kroner.
Den afvisning har ifølge bold.dk's oplysninger fået AZ Alkmaar til at gribe dybere i pengepungen, da den hollandske klub i er vendt tilbage med et forøget bud på 13,5 millioner kroner plus diverse bonusser.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det bud overvejer FCN nu.
Peter Vindahl har længe talt varmt om et muligt skifte videre i karrieren, hvor han gerne vil et skridt op.
Målmanden har under et år tilbage af sin kontrakt med FCN, som han har spillet 54 kampe for. Peter Vindahl kan få sin 55. kamp fredag aften, da han er med i kamptruppen til kampen mod Brøndby IF.


FC Nordsjælland
AZ Alkmaar
Æresdivisionen

























