Efter en sæson med begrænset spilletid stopper Sebastian Kroner nu i B.93, når kontrakten udløber 30. juni.
Bare 22 kampe, hvoraf 14 har været som indskifter, er det blevet til.
Før sæsonen stod han ellers som den oplagte afløser for Simon Wæver, der skiftede til Sønderjyske, men en skade i opstarten gjorde, at han røg bag i køen.
Det skete blandt efter ankomsten af Ryan Johnson Laursen og unge Emil Møller, som også begge gør sig på højrebacken.
Efter to et halvt år i Østerbro-klubben, har Sebastian Kroner derfor nu besluttet sig for at kigge sig om efter en ny klub.
- Jeg har valgt at sige tak for denne gang til B.93, fordi det ikke har matchet i forhold til spilletid.
- Jeg har ikke fået den spilletid, som jeg har ønsket. Og den, jeg selv mener, jeg fortjente. Det er grunden til, at jeg vælger at søge nogle nye muligheder i forhold til at komme videre til noget nyt, siger Sebastian Kroner til Bold.
Selv om det ikke er blevet til det ønskede i NordicBet Liga-klubben, er det ikke en hård afsked, som Sebastian Kroner tager med klubben.
- Der er ikke noget ondt at sætte på klubben overhovedet. Det er stadig en klub, jeg er nærmest født og opvokset i. Det fællesskab, der er omkring klubben, det er jo helt fantastisk.
- Men jeg er simpelthen også nødt til at kigge min egen karrierevej i forhold til at også kunne spille fodbold, lyder det fra den snart forhenværende B.93-spiller.
Tidligere har Sebastian Kroner blandt andet været en tur på Færøerne.
Om det bliver den vej, turen går igen, ved han ikke, og selv om han ikke er kræsen, har han ét krav.
- Jeg kigger på lidt forskellige steder. Jeg er meget åben, men det må jo gerne være et sted, hvor jeg skal kunne spille fodbold. Men jeg er meget åben for masser af muligheder, både i Danmark, men også i udlandet.
- Jeg har været på ét fodboldeventyr, og jeg vil ikke have noget imod om at skulle ud og prøve igen. Jeg er meget åben for forskellige muligheder, fortæller han til Bold.
23-årige Sebastian Kroner spillede på Færøerne for TB Tvøroyri, mens han også tidligere har spillet i Næstved og BK Frem.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

B.93
Betinia Liga



































