2. Division -B93 knækkede AB efter rødt kort
2019-05-22 20:56:33
Foto: Akademisk Boldklub

B93 knækkede AB efter rødt kort

Yonas Nielsen så rødt kort før pausen, da AB's ti mand tabte 0-1 til B93 i oprykningsspillet i 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 6. runde

FT

B93

1 - 0

AB

45'
00
Yonas Nielsen
To gule kort
76'
10
Sebastian Koch
Mål

Mens det allerede ligger fast, at B93 ikke rykker op til 1. division, så havde AB før onsdagens udekamp i oprykningsspillet i 2. division forsat mulighed for at indhente Kolding og Skive i toppen.

Med 13 point op til oprykningspladserne og seks runder tilbage var det dog kun tre point, der gjaldt for gæsterne, da de onsdag aften besøgte B93.

Ingen af de to hold formåede at finde netmaskerne i første halvleg, men kort før dommeren sendte de to hold målløse til pause, led AB's chancer for sejr et knæk.

Yonas Nielsen kom for sent i en duel midt på banen. Dommeren gav frispark og viste den offensive AB-profil det andet gule kort. Dermed kunne han gå i omklædningsrummet et minut tidligere end holdkammeraterne.

Hjemmeholdet var derfor i overtal fra starten af anden halvleg, og med et kvarter tilbage fik de udbytte af overtallet.

Sebastian Koch blev sendt i dybden og løb fra AB-defensiven, inden han sikkert sparkede bolden i kassen til 1-0.

Den scoring var nok til at sikre sejren for værterne, mens AB nok må indse, at den også hedder 2. division til næste sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 6. runde

FT

B93

1 - 0

AB

45'
00
Yonas Nielsen
To gule kort
76'
10
Sebastian Koch
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce