
Der er tryk på kampprogrammet i 3F Superligaen.
Torsdag aften spillede Silkeborg IF deres tredje kamp på en uge, hvilket i sig selv ikke giver meget frirum.
Silkeborg IF's stopper Frederik Rieper har dog haft mere end blot de mange fodboldkampe at se til.
Rieper, der startede inde mod AGF, er nemlig i gang med sin bachelorskrivning - og den skal snart afleveres.
- Jeg skal op at forsvare min bachelor her d. 30., så jo, det er lidt at have en ben i begge lejre, fortæller Rieper til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tager en lille pause på studiet fra sommer, og så fokuserer jeg fuldtid på fodbolden.
- Så jeg tager bacheloren, og så ser vi, hvornår resten det skal fuldføres.
Har det været svært at holde et ben i begge lejre?
-Ja, jeg har måske stillet mig tilfreds med, at det ikke blev topkarakteren, man skulle gå efter, men nærmere at gennemføre uddannelsen, så man ikke står på helt bar bund, når man en dag ikke skal spille fodbold mere, afslutter Rieper.
Frederik Rieper får dog temmelig travlt lidt endnu. SIF skal spille kamp igen allerede mandag, hvor man møder Brøndby IF, inden man d. 26. møder FCM i 3F Superligaens sidste runde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga



























