FCI Levadia -Back er skiftet til estisk topklub: Vil gerne tilbage til dansk fodbold
Foto: FCI Levadia
2023-02-24 10:25:18
Foto: FCI Levadia

Back er skiftet til estisk topklub: Vil gerne tilbage til dansk fodbold

Michael Schjønning-Larsen har været i estisk fodbold siden 2018 og tørner nu ud for FCI Levadia, men han er født i Danmark. Derfor går han også efter at komme til Danmark, siger han til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

22-årige Michael Schjønning-Larsen har dansk blod i årene, men backen valgte i 2018 at rejse til Estland for at satse på fodboldkarrieren. 

Schjønning-Larsen er netop skiftet til den estiske topklub FCI Levadia, der endte som nummer to i den bedste række i den seneste sæson, men han har store planer for fremtiden.

Backen siger nemlig til bold.dk, at han går benhårdt efter at komme tilbage til dansk fodbold inden for få år. 

Schjønning-Larsen har tidligere været en del af FC Nordsjælland, AB og HIK som ungdomsspiller. 

- Jeg har altid gerne villet komme til Danmark for at spille eller Sverige eller Norge, siger Michael Schjønning-Larsen til bold.dk og tilføjer. 

- Nu skal jeg have noget erfaring i Europa, så jeg tænker, at jeg inden for en to års tid. Det er mit mål, og jeg sætter høje mål. 

Et andet stort mål er at bryde igennem på det estiske landshold. Han har nemlig spillet U-landskampe for Estland, da hans mor er estisk født, mens han har en dansk far.

- Det er mit store mål, og det næste mål er komme ud af Estland.

Stor forskel
Schjønning-Larsen fortæller, at nogle hold i den bedste estiske række kan være med i den næstbedste række i Danmark.

- Der er selvfølgelig stor forskel på toppen og bunden som i Danmark, men jeg vil nok sige, at det nok minder mest om den danske 1. division. 

Selv om backen spiller i den bedste estiske række, så er det under nogle helt andre forhold, end man kender fra Danmark.

- Det er meget stille og roligt. Hvis man tager til en kamp i Danmark, kan der nemt være 5-10.000. Det kommer der ikke her. Der kan være alt mellem 300 og 1000 her. Der er fodbold ikke det største herovre, siger Michael Schjønning-Larsen til bold.dk. 

Schjønning-Larsen har tørnet ud for FC Flora, Kuressaare og nu FCI Levadia i Estland. Han kan også skrive otte U21-landskampe for Estland på CV’et.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce