Niklas Backman tror fuldt og fast på, at AGF kan tage til Parken og vinde fredagens opgør mod FCK.
Vinderen af kampen snupper pladsen i Europa League-kvalifikationen efter sommerferien.
- Det bliver perfekt at afslutte sæsonen på den måde. En kamp om Europa i Parken - så bliver det ikke meget bedre, og det skal blive fedt at tage over og vinde den kamp også, siger Niklas Backman til klubbens hjemmeside.
Også forsvarskollegaen Jesper Juelsgård er spændt på kampen.
- At vi skal spille den kamp er en fed bonus og vi glæder os helt vildt. Det er det, vi er gået efter hele vejen gennem gruppespillet. Og det er fedt, at vi nu har klaret den, og nu skal vi give den maksimalt gas på fredag, siger Juelsgård.
Kampen mellem FCK og AGF spilles fredag klokken 19 i hovedstaden.


AGF
3F Superliga





















