2021-04-05 20:46:01

Baku om racisme: Mørke skal arbejde hårdere

Wolfsburgs Ridle Baku har ikke haft det nemt som mørk fodboldspiller, da han hele tiden skulle arbejde hårdere og præstere bedre, nu hvor han ikke var hvid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Racisme fylder meget i moderne fodbold i denne periode, hvor der blandt andet søndag aften opstod en episode i opgøret mellem Cadiz og Valencia.

Det er en problem, som har haft store konsekvenser for spillere rundt i hele verden. Racismen indenfor fodbold har nemlig haft den betydning, at mørke spillere skal arbejde langt hårdere end hvide spillere.

Det fortæller Wolfsburgs Ridle Baku til tyske DW.

- Det er ikke let for en ung mørk fyr, hvis han vil være en professionel fodboldspiller. Du skal altid præstere godt som en mørk spiller. Du skal altid gøre mere end de hvide spillere, da du skal arbejde hårdere og præstere bedre. Det er 100 procent sandt, og sådan har det været, siden jeg var ung.

Artiklen fortsætter efter billedet

Wolfsburg -Baku om racisme: Mørke skal arbejde hårdere
Foto: Tobias Schwarz/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 22-årige Baku er født i Tyskland, men har rødder i Congo, og han mener, at de professionelle fodboldspillere har et stort ansvar og burde tage hånd om problemerne.

- Det gør mig trist, når jeg ser det, og når jeg lytter til spillerne, som det er sket overfor. Vi er nødt til at løse dette problem. For mig starter det med de helt unge. Børn skal lære, at det ikke betyder noget, hvordan nogen ser ud.

- Man skal som professionel fodboldspiller tage noget ansvar og stå op og sige noget. Eksempelvis er Jerome Boateng og Antonio Rüdiger to store spillere, der går forrest. Vi har brug for flere, som gør det samme.

Ridle Baku har i denne sæson repræsenteret Wolfsburg 27 gange, hvor han står noteret for fem mål og fire assists.

Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce