2022-06-11 08:13:05

Bale sur over kampprogram: Det er for meget

De professionelle fodboldsspillere er presset til det yderste, og Gareth Bale mener, at det kan få konsekvenser for spillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver spillet en masse fodbold for tiden. 

Flere spillere nåede ikke engang at gå på sommerferie, før de skulle afsted til landsholdssamling, hvor flere Nations League- og venskabskampe ventede. 

Flere spillere har været ude med kritik af det tætte kampprogram, som presser spillerne til det yderste, og nu har Gareth Bale tilsluttet sig den kritik. 

- Det er for meget, og det skal der tydeligvis laves om på. Jeg tror, at alle spillere ville sige, at der er alt for mange kampe. 

- Det er umuligt at spille på et højt niveau i så mange kampe, og der kommer konsekvenser på den lange bane. Folks krop kan ikke klare en så tætpakket kalender år efter år. 

-  De folk der bestemmer er nødt til at gøre noget. Men de penge spiller, desværre, en rigtig stor rolle, og de vil tjene flere penge, for når alt kommer til alt er det en forretning, fortæller Gareth Bale i et interview med The Guardian. 

Gareth Bale forlader denne sommer Real Madrid efter mange år i klubben. Den walisiske stjerne har endnu ikke meldt ud, hvor han skal spille i næste sæson. 

Der har længe været snak om, at han skulle tilbage til Wales for at spille for Cardiff i Championship. 

13 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0