FC Barcelona udvider tilskuerkapaciteten.
De har nemlig fået grønt lys af byrådet til at åbne op for den sidste del af stadion, der er færdigbygget. Altså den fase, der hedder 1C.
Der er tale om den nordlige tribune, hvilket gør at Barca kan lukke 62.000 tilskuere ind. Det er omkring 17.000 flere end den nuværende kapacitet.
Allerede søndag vil der være åbent for hele Camp Nou, der er tilgængeligt, når Barca tager imod Sevilla.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed er de første to ringe altså tilgængelige for tilskuere, mens man fortsat arbejder videre med den tredje og øverste ring samt taget.
De øverste ring vil øge tilskuerkapaciteten til 105.000, men det sker først engang i næste sæson.
For nu kommer stadionoplevelsen dog til at blive noget bedre, da der hele vejen rundt vil være tilskuere at finde.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Barcelona
La Liga

































